Velkomstbrev til nye beboere for andelsforeningen AB Stefansgade 4 – 8

 

 

Bestyrelsen vil gerne byde dig velkommen, og med dette brev give dig lidt informationer om den andelsforening du netop er flyttet ind i. Vi håber det vil besvare nogen af de spørgsmål du har, og dem der eventuelt vil komme hen af vejen. Hvis ikke, så er du selvfølgelig velkommen til at spørge din nabo eller kontakte bestyrelsen.

Bestyrelsens medlemmer kan ses under menupunktet "Bestyrelse". Skriv gerne til os på mail, men brug helst kun telefonen hvis det er strengt nødvendigt, da vi jo alle har en travl hverdag.

 

Andelsforeningen har en administrator, der tager sig af det praktiske så som husleje etc.
Advokat Niels Erlandsen
Havnegade 21, 1.
3600 Frederikssund
Telefon: 3315 4080

 

Andelsforeningen gør brug af systemnøgler, hvilket betyder at nøglen til din lejlighed ligeledes virker til hoveddøren, bagdøren og hængelåsen til opbevaringspladsen i kælderen. Såfremt du ønsker en ny nøgle, skal du kontakte den nøgleansvarlige i bestyrelsen.

 

Ønsker du at få dit navn på ringeklokken og/eller postkassen, og volder det dig besvær selv at få det sat i, kan du kontakte den navneansvarlige i bestyrelsen. Herefter vil den navneansvarlige sørge for at hjælpe med problemet.

 

Gården er delt med 2 andre andelsforeninger samt 1 ejerforening. I gården findes et skralderum, hvor vi henstiller til ikke at overfylde skraldespandene, da det vil koste ekstra at få disse tømt. På den anden side af skralderummet findes et storskraldsrum. Der er ligeledes også separate containere til papir, pap og en stander til batterier. Der er desværre ikke en glascontainer i gården.

 

Opbevaring af ting på bagtrappen må kun ske i lille omfang. Dette er grundet både at det kan være til gene for andre beboere, der benytter bagtrappen, samt brandfare.

 

Det er tilladt at holde husdyr i lejligheden, jf. andelsforeningens vedtægter. Det skal dog tilsigtes at dyret ikke sviner eller er til gene for andre beboere. Ventilationen i badeværelset må heller ikke indstilles, da den er tilpasset hele ejendommen fra installatørens side.

 

Andelsforeningen har ligeledes en hjemmeside www.ab-stefansgade.dk , hvor der vil være adgang til referater og andet information.

For yderligere regler henvises til andelsforeningens vedtægter og husorden.

 

Vi håber du bliver glad for at bo her

 

Med venlig hilsen
    Bestyrelsen

 

Andelsboligforeningen Stefansgade 4-8