Nye andelshavere hos AB Stefansgade 4 – 8

Bestyrelsen byder alle nye beboere velkomne!

Vi håber I vil gøre jeres bedste for at støtte op om foreningen og bidrage til et godt miljø for alle dens beboere. Er du interesseret i at lære foreningen bedre at kende, finder du her nogle de mest basale oplysninger. Vi henviser desuden til vores husorden for supplerende info. Øvrige spørgsmål er du mere end velkommen til rette til bestyrelsen eller en af dine nye naboer.


Administrator

Andelsforeningen har en administrator, der bistår foreningen i juridiske såvel som økonimiske spørgsmål:

Nicolai Giødesen

Address: Frederiksholms Kanal 18, 1220 København

Tel: 33 15 84 45


Bagtrappen

Opbevaring af ting på bagtrappen må kun ske i lille omfang. Dette er grundet både at det kan være til gene for andre beboere, der benytter bagtrappen, samt brandfare.


Gården

Gården er delt med 2 andre andelsforeninger samt 1 ejerforening. I gården findes et skralderum, hvor vi henstiller til ikke at overfylde skraldespandene, da det vil koste ekstra at få disse tømt. På den anden side af skralderummet findes et storskraldsrum. Der er ligeledes også separate containere til papir, pap og en stander til batterier. Der er desværre ikke en glascontainer i gården.


Husdyr

Det er tilladt at holde husdyr i lejligheden, jf. andelsforeningens vedtægter. Det skal dog tilsigtes at dyret ikke sviner eller er til gene for andre beboere.


Navneskilte

Det er beboerens eget ansvar at skifte navn på dørtelefon og postkasse.


Nøgler

Andelsforeningen gør brug af systemnøgler. Såfremt du ønsker en ny nøgle, skal du kontakte den nøgleansvarlige i bestyrelsen.


Salg

Ønsker du at sælge din andel, skal du kontakte bestyrelsen ved Pernille Birkum på mail:

peb@ngadvokat.dk


Ventilation

Ventilationen i badeværelset må ikke indstilles, da den er tilpasset hele ejendommen fra installatørens side.



Vi håber du bliver glad for at bo her

Med venlig hilsen

    Bestyrelsen